Vinter tilbehør

Selvfølgelig skal min mister fister også have dejligt vinter tilbehør, uden hans mor bliver ked af det hvis det bliver væk.

Hue vanter og hals varmer er fundet i H&M, Huen har en fin detalje med en fin knold i toppen som jeg husker det fra jeg var barn. Huen har bånd til at snøre, men dem har jeg klippet af. Dette har jeg gjort fordi jeg mener det er en farlig unødvendighed og det mener vuggestuen mister fister går i også. Nogle kunne måske tænke at man ikke skal male fanden på væggen, men vi går med livrem og seler her hos os og det gør de heldigvis også i vores vuggestue.. Jubii for mister fisters vuggestue mariehønen de er bare så gode til ungerne.

Strik trøjen er fundet i Tøj og Sko før de lukkede, men det mærke som de har “little one” findes stadig i Føtex og Bilka. Trøjen har jeg fundet til 50,00 kr. og den er bare så fin til ham.

Nu er det ikke sådan at mister fister ikke må gå i dyre mærker, det må han rigtig gerne men ikke til hverdag, der skal han have lov og være dreng med stort “D”, og det er han. Og når nu jeg kan finde alle de her kvalitets varer, til billige penge behøver jeg ikke bekymre mig hvis nu at tøjet skulle gå i stykker.

Ha en dejlig tirsdag alle sammen

Basis T-shirts

Basis T-Shirts med lange ærmer

Basis i 4 glade farver.

De er købt i Tøj & Sko, som desværre er lukket nu. Der kunne man finde mange billig gode smarte ting. Det meste af tøjet kan dog stadig købes i Føtex og Bilka.

Disse T-shirts, er utrolig fine og klassiske, og kan bruges til alt, jeg bruger dem som basis T-shirts under en skjorte, så er han smart uden at vi bliver kede af der kommer pletter på tøjet. De er er rent bomuld og de holder faconen selv om de bliver vasket mange gange.