Nu har jeg været mor i 16 måneder, og jeg kommer nok aldrig til at forstå helt at jeg har kunnet skabe et så perfekt og vidunderligt væsen, med sin helt egen selvstændige mening.

Han har altid været en utrolig glad dreng, som har haft meget travlt med alt.

Selv om man de første mange måneder lever og ånder for dette lille væsen, som kun skal fodres skiftes og sove, opdager man hele tiden nye ting han har lært.

Jeg husker tydeligt, den dag han gav mig sit første smil, jeg smeltede fuldstændig, og det var selv om jeg ikke havde sovet i flere døgn. Og det var ikke fordi han vendte op og ned på døgnet, men fordi jeg bare var nød til at kigge på ham hele døgnet.

Start skudet på det japanske have forløb

Vores have er eller var en ganske almindelig villa have fra 1972 da vi købte huset. Men det var vi ret hurtigt enige om at det kunne vi ikke leve med. Så derfor gik vi igang eller retter sagt min mand gik i gang og jeg gik til hånde. 🙂

Vores grund er i forskudte plan med et hus plantet midt på grunden, så inden vi kunne gå igang med at arbejde, blev vi nød til at tænke meget kreativt, fordi vi var nød til at skulle have maskiner ned i baghaven. Den eneste måde vi kan komme ned i baghaven er via en brostens trappe, som vi begge gerne ville bevare som det eneste i den gamle have.

Velkommen til min nye blog.

Jeg vil starte med et kort indlæg her til formiddag. Jeg sidder og ser Anne Mad på tv, og prøver at blive inspireret til vores aftensmad, det er noget af et job med 3 drenge i huset og en mand. Men det ender nok med at det bliver mindste mandens livret pasta skruer med fantasi sovs. Eller måske en suppe af en slags. mere om det i morgen.

Det er dejligt at have et barn der ikke er kræsen, det gør nu hverdagen meget nemmere.